II - Ypperstepræstinden / The high Priestess

[Bægre][Mønter] [ Stokke] [ Sværd ]

Visdom, hemmeligheder som skal afsløres og udvikling af intuition.

Ypperstepræstinden er en ung kvinde der sidder på en stol i porten mellem to søjler, en sort med bogstavet B og en hvid med bogstavet J. Bag hende er et forhæng, med 7 modne granatæbler. Bag forhænget skimtes havet og himmelen. Ypperstepræstinden er iklædt en lys blå klædning, der forneden ligner vand. På hovedet har hun en krone med to horn og en kugle. På brystet har hun et kors og hun sidder med en TORA (hebræisk skriftrulle) på skødet. Ved hendes fødder er der en tiltagende halvmåne.

Dette kort henviser til en forstærket interesse i okkulte eller esoteriske studier. der er ofte et ønske om at lære mere om den skjulte verden, og hemmeligheder vil måske blive afsløret. det er et stort, dog endnu ikke realiseret, potientale, og tiden er moden til at udvikle kvindelig intuitive kræfter. En indsigtsfuld kvinde kan vise sig at have indflydelse. Til den positive tolkning hører, at spørgeren måske kunne have udbytte af at se mere intuitivt på problemerne i stedet for rationelt at afsløre nye løsninger; til den negative tolkning hører, at kortet kan advare mos følelsesmæssig ustabilitet.

----------------------------

Ypperstepræstinden er månens gudinde. Hun er ophøjet og alvorlig. Visdom og åndelig magt er hendes speciale, ikke uden mystik. Men hun er også billedet på drømme og visioner, gerne af praktisk art. Som hun sidder på sin trone mellem den sorte og hvide søjle, er hun eksponent for modsætninger som er i balance med hinanden.

-------------------------------------------

Månen er symbolet for den rytmiske, instinktive tilpasning og refleksion. Den visser den udadvendte adfærd og almindelig opførelse. Den er det romantiske og det efterlignende element.. Den indikerer det modtagelige, det passive, det holdningsløse. Den er moderen og kvinden i familien og samtidig hverdagen. Månen er også det man har arvet.

---------------------------

 +   Anima - muse - jomfruelige - tavshed - intuition - skjult indflydelse

-     Bitterhed - tvungen jomfruelighed - lidenskab - forræderi

---------------------------

Fortolkning af Ypperstepræstinden
Når vi trækker Ypperstepræstinden er det en hentydning til vore skjulte underbevidste kræfter, intuitionen. Hun er nøglen der kan bruges til at åbne for de mystiske sandheder, der er gemt bag den rationelle verden. Hun er den indre vejleder, og får os til at lytte til vores indre stemme og følge vores dybeste følelser.

Hun indikerer, at der er en forstærket interesse for okkulte eller esoteriske studier. Nogle af de hemmeligheder der før var skjult bliver åbenbaret. Det er begyndelsen på noget nyt, hvis du tør træde ind gennem porten, kan de intuitive kræfter udvikles yderligere.

Vi skal sørge for, at give de feminine sider i mennesket plads, det er følelser, intuition, naturens kræfter, kreativitet, healing, hemmeligheder og skæbne. 

Vi skal erkende de følelser vi har og tilgive både os selv og de mennesker i vores omgivelser, som vi projicerer vore negative sider over på. Først når vi har tilgivet er vi frie og kan give slip.

[Bægre][Mønter] [ Stokke] [ Sværd ]

Fortolkning af symbolerne
En Ypperstepræstinde er sædvanligvis en ung jomfru. Jomfru betød oprindeligt ”en ugift kvinde”, hun var fri og tilhørte sig selv på en særlig måde, fordi hun ikke tilhørte nogen mand. Ligesom Jomfru Maria kan hun frit skænke sig selv til Gud, og være psykisk åben for Helligånden. Hvis et kar skal kunne opfange Helligånden skal det være stærkt, det er Ypperstepræstinden. Jomfrueligheden gør at hun også er Eva før syndefaldet, dvs. kvinden som blev skabt i Guds billede.

Hun er den unge pige der står på tærsklen til voksenverdenens krav/behov for kærester, ægteskab og børn. Den særlige evne hun har til at skabe børn, er kvindens hemmelige magt og hendes offentlige svaghed. Hun opfanger den guddommelige gnist i sin livmoder, beskytter og nærer den, for til slut at føre den ud i virkeligheden. Hun er det transformerende kar, i hende mødes faderen og moderen og danner barnet. Magikeren repræsenterer den oprindelige yang, det mandlige princip. Ypperste-præstinden kan opfattes som symbolet på den oprindelige yin, det kvindelige aspekt af det guddommelige.

På hendes bryst er der et hvidt kors. Korset forbindes med kristendom og korsfæstelsen af Kristus. Den lodrette linie i korset symboliserer forbindelsen mellem ånd og legeme. Den vandrette streg symboliserer forbindelsen mellem følelser og tanker (feminin og maskulin).

Søjlerne er forskellige, den sorte bærer bogstavet B, Boaz (at grundlægge) og den hvide bogstavet J, Jachin (i styrke), bogstaverne stod på bronzesøjlerne på tærsklen til templet i Jerusalem. Tilsammen betyder de stabilitet. Ypperstepræstinden sidder midt mellem søjlerne i stabilitetspunktet. Hun sidder også i en indgang til en anden verden, forhænget bag hende skjuler den næsten. Vi får et lille glimt af det der ligger bagved, da vi kan se havet og himmelen mellem søjler og forhæng.

For at komme ind i den skjulte helligdom bag forhænget, hvis mysterier hun bevogter, skal man have hendes accept. Hun sidder med Toraen i hånden, jødernes hellige skriftrulle. Måske afhænger hendes bedømmelse af om man kommer ind i helligdommen ens åndelige udvikling.

Granatæblerne på forhænget henviser til den græske gudinde Persefone, der blev bortført af Hades til dødsriget. Hun spiste tre kerner fra granatæblet og blev derfor nødt til, at blive hos Hades tre måneder om året. Granatæblerne på forhænget er arrangeret så de illustrerer Livets Træ (kabbala). Hun er placeret som træets midtersøjle, og det er her fra hendes magt stammer.

Hendes rige er karakteriseret ved dybe, indre erfaringer. Det er ikke karakteriseret ved ydre viden. Arten af hendes magi er skjult endog for hende selv. Den foregår bag hendes ryg. Hun bevogter fødslen og genfødslen; men hun kontrollere dem ikke.

Vandet symboliserer det ubevidste, følelserne (astralplanet). Hendes kjole bliver på det nederste stykke til et rislende vandløb, måske stammer havet bag hende fra dette vandløb eller hun er ved at blive transformeret til vand, så når hun træder ind bag forhænget, bliver hun et med vandets verden, følelserne, der findes der. Hendes kraft er vandets, en kølig, mørk og flydende månekraft. 

Den hornede krone (Isis' horn) på hendes hoved viser en forbindelse til den ægyptiske månegudinde Isis. Hun var søster og hustru til Osiris, som blev myrdet af Set, hans broder. Isis fandt Osiris's lig og med trolddom vækkede hun ham længe nok til, at hun kunne nå at undfange en søn, Horus. Symbolet for Horus er en kugle med vinger. Hendes blå klædedragt, og halvmånen ved hendes fødder henviser også begge til Isis.

Hun regerer ved langsom ihærdighed, kærlighed og kvindelig tålmodighed. En kvindes hemmelighed, ligesom naturens, vil altid forblive skjult for den mandlige bevidstheds indtrængen. Hun er, som en inskription ved en statue af Isis i Saïs, beskriver: ”Jeg er alt hvad der har været, er og nogen sinde vil blive. Og ingen dødelig mand har nogen sinde været i stand til at afsløre, hvad der befinder sig under mit slør”.

På skriftrullen står der TORA, naturens lov, men hvis bogstaverne byttes rundt og bliver til TARO, er det et fingerpeg til den naturlige visdom og lov der findes i tarotten. 

Magikeren er handling og bevægelse. Ypperstepræstinden har næsten slået rødder og sidder passivt og ubevægeligt. Man føler at hun har siddet der altid og vil blive ved med det til verdens ende.

Når en mand ikke er bevidst om sin anima, kan han blive totalt styret og destruktivt påvirket af hende. Når han bliver bevidst om hende og hendes behov, kan hun inspirere ham og føre ham hen imod hans egen helhed. Ud fra en jungiansk synsvinkel ville ypperstepræstinden i mandens øjne stå for en meget høj udvikling af anima. Det er hende, som ville symbolisere den arketypiske figur, der forbinder ham med det kollektive ubevidste. For en kvinde kunne ypperstepræstinden være en højt differentieret form for Eros, hun ville symbolisere det kvindelige, et åndeligt udviklet selv.