IX - Eneboeren / The Hermit

En gammel mand holder en lygte op foran sig i højre hånd. I lygten lyser en seksstjerne, kong Salomons segl. Hans hoved er bøjet og øjnene lukkede. Han er iført en grå kappe og holder i venstre hånd en gul vandrestav.
Eneboeren henviser til tidens gang og afslører den visdom og trøst, som kan opnås gennem accept. når han kommer i et oplæg antyder det at tiden er inde til at søge i sjælen, noget som ofte kræver afsondrethed fra den travle verdens forstyrrelser. Eneboeren kan også tyde på en vis læremester, som kan hjælpe med den indre søgen efter mening. Han repræsenterer den vise del i os, som kan komme til udtryk gennem drømme og visioner. det negative aspekt af Eneboeren kunne være ekstrem forsigtighed., som kunne medføre unødvendige forsinkelser eller en uvane med ikke at give slip på gamle ideer og acceptere nye.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Eremitten er den gamle vismand. Han er en grundig analytiker, ikke bare af omverdenen men også af sig selv. Han vil gerne have omverdenen lidt på afstand, men så er han også klar med meget gode råd, fordi han ser det hele lidt fra oven.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
+ Klogskab -forsigtighed - overvejelser - tøven - instruktion .
- Umodenhed - hemmelighed - inerti - unødvendig overvejelser.
Fortolkning af Eneboeren Når vi trækker Eneboeren er det fordi vi skal vende blikket ind i os selv, måske også fysisk isolere os i en periode, så vi kan dyrke indadvendtheden. Det kan være en periode, hvor vi fordyber os i en bestemt opgave eller et bestemt problem og forsøger at finde løsningen i vores indre. Når vi tænder lyset kan vi se, at spøgelserne under sengen ikke findes, de er kun et billede fra vores fantasi. Eneboeren betyder også at vi kan møde en vejleder som kan hjælpe os videre med vores liv. Det er ikke altid at vi skal søge efter en guru i et fjernt land, ofte vil de mennesker vi møder have noget at give os, hvis vi er åbne nok til at fatte det. Til tider er den vejledning i livets spørgsmål tættere på end vi aner, måske køber vi "tilfældigvis" et ugeblad, eller vi kommer forbi boghandlen og slår op på en "tilfældig" side i en bog, og der kan vi så læse løsningen på alle de spørgsmål vi har gået og tumlet med den sidste tid. Eneboeren er i høj grad koncentration i nuet, kun derved får vi mest muligt ud af hvert enkelt nu. Fortolkning af symboler Eneboeren er et billede på den gamle vismand. Ved sin tilstedeværelse oplyser han frygtelige dybder i den menneskelige sjæl og opvarmer hjerter, der savner håb og mening. Hvis man spørger ham til råds er han uendeligt vis og kærlig og ved altid, hvad der er det rette svar på spørgsmålet. Hans lampe, med den seksstjernede flamme, er et symbol på den menneskelige sjæl. Eneboeren giver os mulighed for individuel oplysning som et menneskeligt potentiale, en oplevelse, der ikke er begrænset til helgener, men som er tilgængelig for alle. Han tilbyder os det indre lys, hvis gyldne flamme alene jager kaos og mørke på flugt. Eneboeren lukker øjnene for ikke at blive blændet af lyset. Den gule kerne i lyset antyder en forbindelse til alkymistisk guld, den betydningsklump, der ligger dybt begravet i den jordiske natur og den menneskelige natur – den værdifulde substans, som det var alkymistens mål at afdække og sætte fri. Med eneboeren er vi parat til at afdække og give næring til vores egen indre gnist. Vi er parat til at se ind i mørket og møde det vi finder der. Vi er parat til at trække projektionen af den gamle vismand hjem til os selv og finde vores egen indre gamle vismand. Der er flere faldgruber, hvis vi ikke er parat til at bære projektionen endnu. Vi kan risikere at misbruge magten, og samle os en skare omkring os og være guru, eller vi kan trække os helt tilbage fra livet i en eneboer tilværelse i evig meditation. Man kan blive opblæst og forvrænget i forhold til almindelige menneskelige dimensioner. Eller man kan blive knust under vægten af det umulige, og blive reduceret til en tilstand af vegeterende depression. En arketypisk skikkelse er overmenneskelig, man kan aldrig blive en arketypisk figur. Ethvert forsøg af den art er håbløst – og rummer tragiske elementer. I vores ensomhed bliver vi ofte hjemsøgt af vores indre uhyrlige vildfarelser. Eneboeren kan lære os ensomhedens glemte kunst. Som de udadvendte mennesker vi er, har vi naturligt søgt mod gruppedannelse som middel mod isolation. Har vi forvildet os så langt bort fra vores væsens inderste kerne, at vi kun eksisterer i forhold til andre? Kan vi ikke være alene, uden at være bange for at spøgelserne under sengen stikker fjæset frem og skræmmer os? Det er vanskeligt for os at acceptere selvudviklingens ensomme vej. Kunsten at blive det enestående selv man i virkeligheden er, er en absolut personlig og til tider ensom oplevelse. Den er ikke noget gruppefænomen. Den omfatter kunsten at filtrere sin egen identitet ud fra resten af menneskehedens. Hvis vi vil finde ud af, hvem vi er, må vi trække de dele af os selv tilbage, som vi uden at vide det, har projiceret over på andre. Vi må lære at finde de potentialer og begrænsninger, som vi før i tiden kun har set hos andre, dybt i os selv. En sådan proces fremmes, hvis vi er i stand til at trække os bort fra samfundet i en kort periode og lære at byde ensomheden velkommen. Astrologi: Jomfruen Nummer: Tallet 9 er det højeste encifrede tal. Ni er også antallet af måneder det tager at skabe et barn, svangerskabsperioden. Ni er indvielsens tal i mange myter og kulturer. Bogstav: Sti nr. 10, forbinder venlighed med skønhed I Ching: Yod Stikord: Søgende visdom |
|
|