Fortolkning af Djævlen
Når vi trækker kortet Djævlen er det ofte fordi vi i os selv har nogle modstridende følelser, ofte vil vi ikke se disse følelser i øjnene. Vi kan ikke lide at se os selv som nedrige, ondskabsfulde, manipulerende, misbrugere eller andet af samme skuffe. Vi foretrækker illusionen af os selv som gode. Men kun gennem at se alle de andre sider i øjnene, kan vi ændre os så vi til sidst ender som gode. Vi må opdage de negative sider i os selv før vi kan ændre dem.

Fortolkning af symboler
Djævlen som arketypisk figur, opstod i antikken. Der fremstod han sædvanligvis som en dyrisk dæmon, der var meget magtfuld. Hans energier bliver rettet mod konflikter snarere end fred og magt/sex snarere end kærlighed. Djævlen er en af vores skyggesider. Han skal få os til at se på vores iboende tendens til sort magi.

Når man betragter Djævlen er han mere dyr end menneske, mens de to figurer foran ham er mere mennesker end dyr. Alligevel tillader de at dyret holder dem som fanger, en lidt anden synsvinkel end vi er vant til at forestille os. Djævlen er det indre dyr der styrer os, han er de drifter der driver os.

Han er en natfigur. Hornene er ældgamle symboler på nyt liv og åndelig genskabelse. Lucifer betyder lysbærer – han er en budbringer. Når han husker dette kan hans ild oplyse og rense. Men når han stjæler himlens ild for at lovprise sig selv, kan hans aktiviteter nedkalde himlens tordenkile.

Femstjernen er menneskets symbol, men når den er omvendt (står på spidsen) står den som symbol for det onde.

Djævlens rolle er så tvetydig at det ofte er svært at vide, hvad det egentlig er, han er ude på. Han lokker os til at være ulydige ved at presse os til at smage den forbudne frugt. Men uden ham havde vi stadig været som uskyldige børn i det begrænsede paradis. Der ville ikke have været nogen ego-bevidsthed, nogen civilisation eller nogen lejlighed til at overskride egoet gennem selvindsigt. Ligesom dyr ville vi til evig tid være fanget i den automatiske adfærds stive formler.

Eftersom alle menneskelige drifter egentlig er amoralske, er det, som gør en instinktmæssig handling umoralsk, simpelthen den manglende bevidsthed. En hvilken som helst drift, der manifesterer sig ubevidst, er primitiv, ukontrolleret og tvangsmæssig, og derfor potentielt skadelig. Som vi kan bekræfte gennem egne erfaringer, gør øget bevidsthed os langtfra fredsommelige og vegeterende. Tværtimod kastes vi dybere og dybere ud i moralske konflikter, som forudsætter en endnu skarpere evne til at trænge ind i mysterierne omkring godt og ondt.

Når vi er besat af djævlen taber vi kontakten til vores centrale selv, fordi vi er opfyldt af ideer, målsætninger, interesser og følelser. Når man ikke er i harmoni med sit selv, befinder man sig i synden.

Det er lige så djævelsk at acceptere at blive gjort til offer, som det er at spille den aggressive rolle. Passivt samtykke og blind naivitet er lige så djævelsk som en konkret ond handling.