XV - Djævlen / The Devil[Bægre] [Mønter] [ Stokke] [ Sværd ]
Forhindringer, blokeringer og frygt som, når den er fjernet, frigiver positiv energi. Djævlen sidder på en trone, han har fugle underkrop, gedebukke horn, flagermusevinger, og en omvendt femstjerne i panden, foran ham, i lænker, står to nøgne mennesker med horn og haler. Det er måske Adam og Eva efter syndefaldet. Ser man efter er lænkerne dog ikke stramme, hvis de vil kan de blot løfte dem op over hovedet og derved befri sig selv. Djævlen løfter højre hånd i en spottende velsignelse og i venstre har han en nedadvendt fakkel. Djævlen står for frygt og blokerede følelser, som hvis de fjernes, kan frigøre meget positiv energi. Han symboliserer at tiden er moden til et møde med den mørkere del af vor natur. Selv om det måske ikke er særligt behageligt med sådanne konfrontationer, kan det bringe større indsigt og ofte frigøre kreativ energi, når først skammens og bebrejdelsens lænker er brudt. det negative fortolkning af dette kort, er, at man undertrykker sine instinkter med sit intellekt, hvilket kun gør skade. --------------------------------------------------------------------- Djævelen er det tredje af de alvorlige kort. Andre steder kaldes kortet Materialisme. Og det er lige det det handler om. De to elskende har bundet sig til den kødelige kærlighed og de materielle goder. De er ikke længere fri til at gøre hvad de vil. Hvis de vil have et lykkeligt liv, må de frigøre sig fra statussymbolerne - og hinanden. --------------------------------------------------------------------- + Utilfredshed , depression, fristelse , materielle bånd , foragt,. - Magtsyg, fjernelses af lænker.
Fortolkning af Djævlen [Bægre] [Mønter] [ Stokke] [ Sværd ]
Fortolkning af symboler Når man betragter Djævlen er han mere dyr end menneske, mens de to figurer foran ham er mere mennesker end dyr. Alligevel tillader de at dyret holder dem som fanger, en lidt anden synsvinkel end vi er vant til at forestille os. Djævlen er det indre dyr der styrer os, han er de drifter der driver os. Han er en natfigur. Hornene er ældgamle symboler på nyt liv og åndelig genskabelse. Lucifer betyder lysbærer – han er en budbringer. Når han husker dette kan hans ild oplyse og rense. Men når han stjæler himlens ild for at lovprise sig selv, kan hans aktiviteter nedkalde himlens tordenkile. Femstjernen er menneskets symbol, men når den er omvendt (står på spidsen) står den som symbol for det onde. Djævlens rolle er så tvetydig at det ofte er svært at vide, hvad det egentlig er, han er ude på. Han lokker os til at være ulydige ved at presse os til at smage den forbudne frugt. Men uden ham havde vi stadig været som uskyldige børn i det begrænsede paradis. Der ville ikke have været nogen ego-bevidsthed, nogen civilisation eller nogen lejlighed til at overskride egoet gennem selvindsigt. Ligesom dyr ville vi til evig tid være fanget i den automatiske adfærds stive formler. Eftersom alle menneskelige drifter egentlig er amoralske, er det, som gør en instinktmæssig handling umoralsk, simpelthen den manglende bevidsthed. En hvilken som helst drift, der manifesterer sig ubevidst, er primitiv, ukontrolleret og tvangsmæssig, og derfor potentielt skadelig. Som vi kan bekræfte gennem egne erfaringer, gør øget bevidsthed os langtfra fredsommelige og vegeterende. Tværtimod kastes vi dybere og dybere ud i moralske konflikter, som forudsætter en endnu skarpere evne til at trænge ind i mysterierne omkring godt og ondt. Når vi er besat af djævlen taber vi kontakten til vores centrale selv, fordi vi er opfyldt af ideer, målsætninger, interesser og følelser. Når man ikke er i harmoni med sit selv, befinder man sig i synden. Det er lige så djævelsk at acceptere at blive gjort til offer, som det er at spille den aggressive rolle. Passivt samtykke og blind naivitet er lige så djævelsk som en konkret ond handling. |
Astrologi: Stjernetegnet Stenbukken
Nummer: 15
Livets træ: Sti nr. 16, forbinder pragt med skønhed
Bogstav: Ayin
I Ching: Formørkelse af lyset
Stikord: Materialisme
[Bægre] [Mønter] [ Stokke] [ Sværd ]
