XX - Dommen / Judgement

[Bægre][Mønter] [ Stokke] [ Sværd ]

Fuldendelse af en karmisk cyklus, at høste frugten eller andet af fortidige handlinger.

En engel i himmelen blæser i et horn, hvorpå der sidder et hvidt flag med et rødt kors. De døde rejser sig nøgne fra gravene med oprakte arme. Der er to grupper mennesker, begge består af en mand, en kvinde og et barn.

Når dommen dukker frem i et oplæg henviser det til, at tiden er inde til en vurdering af fortidige hændelser. Det er tid til at konsolidere, opsummere og forme konklusioner, tid til at høste belønningerne eller betale bøden for fortidige handlinger. Dommen  indikerer slutningen af et kapitel og derfor også en ny begyndelse ; men mellem de to ligger en konfrontation med de konsekvenser, som fortidens valg og handlingerne har haft. Positivt henviser kortet til glæde over præstationer og negativt til fortrydelse over foregående chancer eller dårlig rådgivning

---------------------------------------------------------------------

Dommen betyder genfødsel. Opståen til et nyt liv. Et gammelt liv er fuldbyrdet, et nyt venter. Dette liv kan både være et fysisk liv fx. efter en skilsmisse, men det kan også være et psykisk liv fx. du fuldstændig har skiftet mening i en dybereliggende sag.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

+   Fornyelse, endelig forandring, resultat materiel lykke, befrielse, ægteskab.

-          Desillusion , svaghed, skyld, tøven ,anklage , tab af ejendele.

Fortolkning af Dommen
Dommen betyder ofte dybtgående forandringer i tilværelsen. Vi bliver frigjort fra mørke, det kan være tanker, følelser eller fysiske forhold. Vi stiger nøgne og nyfødte ud i friheden. Det viser, at en ubehagelig periode eller situation en bragt til ophør. Det var pinefuldt så længe det varede, men vi lærte meget og er nu genfødte på et højere niveau. 

[Bægre][Mønter] [ Stokke] [ Sværd ]

Fortolkning af symboler
Dommen kan forbindes med dommedag, hvor de retfærdige vil blive kaldt op til evigt liv i himmelen og de gudløse skal nedstyrtes til helvede. Opstandelsen betyder, psykologisk udtrykt, at vi vil blive kaldet til at træde ind i en ny og hidtil ukendt dimension af opmærksomhed. Det er hidtil har været skjult og begravet bliver frigivet og synligt.

Universet blev skabt ved hjælp af lyd. Alt er lyd eller vibration. Jerikos mure faldt ved at der blev blæst i basun. Vibrationerne fra det hellige ord AUM siges at svare til de tre naturkæfter: skabelse, opretholdelse, nedbrydning. Ord siges at have magisk indflydelse på de personer eller objekter, de er forbundet med.

Kortet symboliserer de ægyptiske indvielsesritualer, hvor kandidaten begraves i sarkofagen og genopstår på tredjedagen. Ellers kan kisten karakteriseres som den kappe vi tager på når vi dør. Det kan også være en psykologisk kappe vi omgiver os med når vi føler skyld. Det er ikke altid vi er skyldige selv om vi føler skyld, ofte ligger der nogle gamle traumatiske oplevelser til grund for at vi dømmer os selv så hårdt som vi gør. Vi skal lære at tilgive og angre. Vi skal tilgive os selv før vi kan tilgive andre. Vores skyggeside skal integreres så vi igen kan erkende at vi inderst inde er lys og kærlighed.

I følge Jung er der fire karakteristiske måder at opfatte og håndtere virkeligheden på:

  • Fornemme (ved hjælp af de 5 sanser)
  • Intuition (ved hjælp af den 6. Sans)
  • Tænke
  • Føle

De to rationelle (tænke og føle) udelukker hinanden gensidigt og de to irrationelle (fornemme og intuition) udelukker også hinanden. Når vi tænker kan vi ikke føle og når vi bruger vores 5 sanser kan vi ikke samtidig bruge vores intuition. Ofte fokuserer vi på en enkelt af de fire og glemmer resten. I den vestlige verden er det ofte tænkeevnen der dominerer os fuldstændigt.

Dommen opfordrer os til at vende blikket indad og rejse ned i dybderne, så vi kan vende genfødte tilbage til livet. Vi skal lære også at bruge de andre aspekter bevidst. At tænke vil fortsat være vores første funktion, men også den vil have taget en ny form – og have fået ny energi gennem sin kontakt til de kildevæld, hvor al kreativitet har sit udspring.

Individuation er at finde frem til og befri de aspekter, som hidtil har været holdt fanget i det ubevidste. Når de frigives frigives der også energi. Det betyder dog ikke altid frihed fra alle sorger og problemer. Vi må betale prisen. Den forøgede opmærksomhed vil uundgåeligt medføre en forøget ansvarlighed.

Astrologi: Planeten Pluto

Helbred. Hjertet, blodomløbet.

Nummer: 20

Livets træ: Sti nr. 21, forbinder pragt med kongedømme

Bogstav: Shin

I Ching: Fjernelse af forhindringer

Stikord: Genfødsel, genopstandelse

[Bægre][Mønter] [ Stokke] [ Sværd ]