http://www.sitecenter.dk/lenecharlottedigte/

Jonny Nordgård Bachelor Anbringelsesreformen 2008

 

Lene er min livslange veninde, vi har gennem årene været mange ting igennem:

 glæde og mange gode grin,

og et par skilsmisser og svær sygdom.

Det vigtigste for os begge er at vores børn får et godt, indholdsrigt liv, fyldt med en masse kærlighed.

Lene er et af de mest kreative mennesker jeg kender,

jeg beundrer hendes måde at udtrykke sig på gennem malerkunst og digtning.

Lene kan altid se lige igennem mig og alligevel en hun min veninde i tyk og tyndt.


En blivende ven er sjælden og vanskelig at finde.

 

Plutarch


Venskaber afhænger aldrig af løfter eller bedyrelser.

Heller ikke af tid og rum.

Venskaber stiller absolut ingen krav, undtagen på et punkt :

Det kræver oprigtighed.

 

Ingmar Bergman

 

 


 

Mødet med Karin fra Ringsted

Fik en ven, hun hedder Karin

Troede egentlig ikke mere på at finde nogen, som har så mange

menneskelige, positive kvaliteter, og som er så ligetil,

rar at snakke med, loyal, trofast, fantasifuld,

sjov, finurlig og følelsesmæssigt engageret i en masse ting.

Sådan en ven må man passe på.

(Lene 1987)


Venskab med en veninde for livet

Du var pludselig der, ordene flød i en strøm fra dit hjerte

Du ville se ind i andres sjæle, møde dem, opsøge dem

finde fælles hjerteslag for smukke oplevelser.

Du fik mine hemmeligheder, du var ikke den første.

Men du forstod at lægge dem i et skrin

et skrin du gemmer derhjemme i din hule,

en hule hvor du har alle dine skatte fra os, dine venner.

Du er et væsen, af klogskab og kærlighed til livet.

På en måde for god til at være sand

når du hælder din magiske, atmosfære af livsglæde

rammer den alle i din nærhed.

Din værdi er uvurderlig, jeg ejer dig ikke - men

låner dine øre og øjne, til at hjælpe mig med at se

se på mit forvitrede sind, og erkende det sande.

Nogen vil det ydre, du vil både det ydre og det dybeste indre af skønhed, kunst og kultur

det er det livet, du giver dine venskaber.

(Lene 2001)


DEN SIDSTE GRØNNE FLASKE.

Nu har vi snart prøvet alt

vores liv er forbundet

Men indimellem kvæles jeg

du lever i din klokke.

Jeg lever et parallel liv

følger vores søns liv

er på arbejde

ved hvordan dysfunktionelle

familier påvirker deres børn…

Vi har tre

og nu et lille barnebarn

den dejligste lille dreng.

Jeg kan jo ikke slippe dig

savner dig, når vi skilles

du er mit mand..

Jeg er en hønemor sammen med dig.

Men nu har du forladt mig i ånden ( igen)

Du er gledet langsomt fra kræften

operationen i hjernen, strålerne

hårtabet, angsten…

tilbage til dit gamle jeg :

Et jeg …som lugter af øl!

Et jeg …som snøvler!

Et jeg …som går usikkert!

Et jeg ….vil sove !

Et jeg ….som har nok i dig selv!

Et jeg….som os der ,ellers elsker dig hader !

Nu har jeg fået nok ! ( igen)

det er virkelig slut med at drikke nu.

Du fortrænger din alkohollisme..

Men, din silhuet i køkkenet

når køleskabs døren går op

flaskerne rasler

lyden af kapslen !

Du gør det helt stille

stiller flasken fra dig, går lidt væk

som om du er ligeglad med den !

Men som en mor

ved sin sovende baby

er du nær

parat til næste slurk….

Vi hører det i den lille stue

vi ser din silhuet igen og igen.

Det samme skete i pinsen.

Alt var ellers perfekt

vores søn spillede fodbold kampe i 1921

vores ældste datter var hjemme

havde en veninde med.

Du valgte en stol på campingpladsen

tæt ved kiosken.

Du køber jo kun 6 stk. af gangen…

Du sagde dumme øvlede, sårende ord

"Fodbold interesserer mig ikke"

nå..men det må vi huske til VM.!

Din datter ville komme en tur herned i ferien….!

" Du skulle selv bo i campingvognen i juni "

nå..men laver du så selv mad ?

Der dør et eller andet i os.

Er det tillid.. er det kærlighed ?

Der er noget, der bliver som sten igen.

Du får mig til at tro, jeg ikke har fortjent et godt liv.

At jeg ikke har brug for knus, kys og kram..

nærvær og hjælpsomhed.

Men ved du hvad ?

Den går ikke.

Jeg er mor til dine børn, og nu mormor til vores barnebarn

Jeg er meget værd.

Du er meget værd, i ædru tilstand

Jeg elsker dig jo, for pokker.

Vær med …kom ind i livet.

Giv vores to bryllupsdage i livet mening !

Hvorfor skal vi skilles, når valget er så nemt

Du skal ALDRIG DRIKKE SAMMEN MED DIN FAMILIE MERE.

 Tro mig ….der er ingen vej tilbage, ingen " bare en enkelt"

( 19-10-2004)

Lene


Tirsdag d. 23-11-2004
 
Et digt eller mere end et digt .....en hymne til dig
 
Skoven venter derude
duftene, de smukke farver og den høje himmel
et univers af planter og levende dyr
helt ned i de små mikroskoper
et lille orange mirakel venter under mosset!!
du standser , virrer med næsebordet
det er nu natur, erfaring og gener
fra fortiden går op i en højere enhed.
En gang for tusinde år siden
vidste du nok hvor det hele var
du var indianderkvinden bag de bybe bjerge.....
eller du var vikingekvinden ude ved mosen...
med håret sat op og det skarpe øje vakt.
Der var nok nogen der i din klan
der ville med dig, for at se og forstå
men du gik på alle dage
du gik i alt slags vejr
de måtte låne din viden...
de måtte låne din kløgt...
de fik alt af dit hjerte...
men din pagt med naturen var din.
Du vil altid være i livet
du er vinden, solen og regnen.
Lene

Der var så dejligt ude på landet
 
 
Der ude voksede en lille pige op, hun var et barn af de grønne bakkede marker, store gamle egetræer og stjerner på den høje mørke nattesommerhimmel...og hun var elsket af alle, men allemest i verden ville pigen ses og forstås af sin far....
 
 

Hendes øjne er dybe, åbne og varme

hun har leget og drømt 
om at være fars smukkeste svane
blive elsket og set, så hun kæmped og led
 
men det behøver hun ikke
dybt  i hans sjæl ved han det godt
blodet vil sejre, når timerne går
hendes tårer skrev flammende ord
 
og det var ord som gav frihed
og to vinger skabt af vrede og savn
med dem skal hun flyve så højt
og mærke frihedens svimlende sus
 
give slip på en barndom
fyldt med afsavn, løfter og brud
og sige ja til at flyve styrket afsted
for hun er svanen med hjerte af guld.

Skrevet til min datter da hun var i krise med sin far (Lene 2005)


 
konfirmations fest efter en skilsmisse


Fortiden arme sniger sig ind på mig nu
jeg mærker angsten dybt i maven
hans magt i mit liv dukker op
skal jeg lade det ske ?

Vores søn skal konfirmeres
en fest skulle holdes i maj
alle mødes i festkædt tøj
taler, sange og sammenhold.

Men han ville ikke se alle
ville styre og bestemme
hvem der ikke skulle møde op
min lykke skulle stækkes.

Men min lykke er sårbar
lad være med at stække din søn
gøre ham indadvendt og beklemt
dit ego kender ingen grænser.

Den dyre fest er aflyst min ven
du får ikke magten igen
vi samler os i en rede
af tryghed og glæde og ro.

Vi holder åbent hus på dagen
der kan du komme på lige fod
vælger istedet en søskende rejse
kald det en flugt fra din magt.
 
Lene Feb. 06