^ _ ` b c d e f g h i

[ Interesser ] [ Gode gaveideer] [ Dårlige gaveideer ] [ Beskæftigelse ] [ Venner ][Generelt][Fysisk] [ Partner]

Krebs

Jeg føler

Følsom/ tryghedssøgende / omsorgsfuld/ redebygger / omklamrende / indadvendt

23 Juna23 Jul

Farve : Sølv    Element : Vand    Sten : Månesten

Tegn : Kardinal / Feminint  Temperament : Følsomt / Intuitivt 

Planet : Månen =Jeg er omskiftelig

Instinktive reaktioner / vaner / følelsesmæssige behov / samhørighed / modtagelighed / rødder / fortiden

aKrebs kan lide at garderer sig og de ville være træge og uspændende mennesker, hvis det ikke var for deres stærke følelser. Når en aKrebs føler sig tiltrukket af nogen eller noget, forsvinder alle forbehold. Det sker ikke så tit, men når det sker, er det voldsomt. Resultatet er, at aKrebsen bruger livet til at stabiliserer sig selv efter den sidste store omvæltning og før den næste.

I sit forsøg på at være solid og bestemt, kan aKrebsen affinde sig med en utrolig mængde besvær og lade andre tage dem for givet. Men når en af disse stærke drifter, indre drifter kommer op til overfladen, kaster de alt det de har bygget op over bord og tager sig friheder og risici, som får en til at abe vejret. De forsvarer det med håbet om at deres handlinger vil lede dem til en lige så stor stabilitet, men under bedre forhold. Som regel gør de det.

Det nytter ikke noget at opmuntre aKrebs  til at udvide deres horisont, når de er ved at slå rødder. Og det nytter heller ikke noget at snakke dem til fornuft, når de lider af et af deres anfald. Lige meget hvad, bliver de nødt til at ignorere dig. For selv om aKrebsene er strålende til at tage sig af andre, kan de ikke fordrage selv at få at vide, hvad de skal gøre.

Der er én ting du altid kan give en aKrebs : beroligende forsikringer. De lider af skyldfølelse og har brug for at få at vide at de er gode nok. Det rigtige ord på det rigtige tidspunkt betyder langt mere for en aKrebs  end en dyr gave.

Interesser :

Velgørenhed, de svagest stillede, familie, overlevelse, sikkerhed, romantik, børn, hjem, tryghed, forsikringer.

Gode gaveideer:

Puder, krammedyr, nye udgaver af velkendte musikstykker.

Dårlige gaveideer:

Overraskelser, envejsbilletter, ting eller bøger som rokker ved eller er i modsætning til deres syn på tilværelsen.

Beskæftigelse:

Egner sig godt til omsorgsarbejder, sygeplejerske, lærer eller socialrådgiver.

Venner:

Passer bedst sammen med Skorpion eller Fiskene.

Generelt om Krebsen
Hersker over maven og brysterne, fordøjelsesorganerne, mellemgulvet, mælkekirtlerne og galden. Sygdomme kan opstå såsom mavepine, mavesår, kræft, galdestenslidelser, hosten, hikke, etc.
Krebsens mennesker er følsomme og sensitive som med Månen som hersker peger på tilpasning til livet, rødder, miljøet i barndommen såvel som i den modne alder. Krebsen er i besiddelse af en stærk trang til at beskytte sit hjem og materielle ejendele såvel som til at sikre sin families tryghed. Den ofte anvendte engelske betegnelse "crab" kan siges at symbolisere hjemmets beskyttende skal, som er Krebs også personligt kan gemme sig bag for ikke at udsætte sig for at blive følelsesmæssigt såret.
Krebsens mennesker kan ikke gøre noget fuldt og helt medmindre de er i stand til at være rundhåndede over for familien. Krebsens mennesker kan være kompliceret af sind, til tider meget stærke, til andre tider svage som børn. Modsætningerne i det omskiftelige månetegn kan på den ene side vise et meget charmerende og udadvendt menneske, på den anden side nærtagenhed og indadskuende. Trods ydre charme kan det være vanskeligt at få rede på hvad de inderst inde føler og tænker. Man kan opleve dem som meget mutte og næsten barnagtigt hårdnakkede og dermed umulige at samarbejde med. Det kan være gavnligt for Krebse at huske på ikke at være for besiddende i deres kærlighedsforhold og ikke blot betragte deres nærmeste som en den af deres ejendom, og de skal også lære ikke at give deres omgivelser dårlig samvittighed.

En Krebs er lidt genert og bryder sig ikke om store folkemængder. Det kan tage lang tid at lære en Krebs at kende, men det kan godt betale sig at være tålmodig. Krebsen er nemlig virkelig interesseret i andre og vil gøre alt, hvad hun kan, for at opmuntre og trøst. Da krebsen er et følelsesmenneske, er krebsen også god til at sætte sig ind i andres situation. Hun skal dog passe på, at hun ikke bliver for involveret, for så kan hun risikere at blive udnyttet. Indimellem kan hun nemlig godt være lidt for naiv.


"Smid ikke gavepapiret ud" ,hører du tit en Krebs sige, "det kunne jo være, det kunne bruges til noget en skønne dag". Krebsens forkærlighed for at gemme ting er lidt sygelig.

Krebsen følger havets, månens og tidevandets rytmer, så det er et tegn, der handler om faser, om cykliske forløb. Krebsemennesket oplever uophørligt igennem sit liv disse ebber og floder i livskraft, i kreativitet, i glæde og sorg. Tegnet er i tættere kontakt med Moder Jords naturprocesser, end noget andet tegn; mange krebs er faktisk yderst sårbare over for klima- og årstidsændringer og går i en form for dvale om vinteren. De kan være lettere deprimerede, sløve eller mangle energi. Og så, når foråret kommer, liver de op igen.

Krebsen er kendt som det følsomme tegn. Men der findes forskellige måder at være følsom på. Krebsene er følsomme i den betydning, at de er nærmest overfølsomme, når det drejer sig om deres egen person og dens betydning for andre. De er overdrevent afhængige af andre menneskers vurdering af deres person.

De er modtagelige, fantasifulde og har en god evne til at indleve sig i andres følelsesliv. De er forstående, tolerante og hjælpsomme, grænsende til selvudslettelse. De viser sjældent deres følelser af frygt for at de ikke vil blive værdsat på den rigtige måde. Mange krebse udviser derfor en hård, kompenserende skal.

Krebsen kan ikke bære, at andre lider eller kommer galt afsted. Det er den type mennesker, som farer til Sydpolen for at redde pingviner eller tilbringer femten år i hunger- og pestramte egne, fordi de ikke kan udholde at "verden" lider. Hverken mennesker, dyr eller naturen går fri af deres medlidenhed.

Krebsen er et meget sammensat og dybtgående tegn. På overfladen kan du måske fange ham / hende i at spille en hvilken som helst rolle - krebsen er den fødte skuespiller og sansen for camouflage og selvbeskyttelse driver ham / hende til at påtage sig en rolle i enhver social situation. Han / hun kan være fjantet, humørsyg, jamrende, vranten og sur, hengiven, lidenskabelig, indadvendt, ekstatisk. Man kan aldrig være sikker på, hvordan krebsen er, når vedkommende vågner om morgenen. Den ægte krebseperson er en humørsyg skabning, som er ude af stand til altid at kunne forklare, hvorfor han føler som han / hun gør.

Socialt set kan krebsen være en plage. Egentlig befinder de sig bedst hjemme, og deres konstante behov for personlig, følelsesmæssig kontakt og respons kan være en belastning på udebane. Men krebsen kan også i kraft af sin humor, blive en gevinst for et selskab. Men selvironi har krebse sjældent.

Mange krebsekvinder leder efter temmelig moderlige mænd, som er rare og blide over for dem. Det betyder lige så tit, at hun ønsker at være den, som drager moderlig omsorg for partneren. Vis din smerte, din hjælpeløshed, din svaghed, dit behov og du har vundet krebsen. Husk at krebsen behøver at blive behøvet. Og forvent ikke, at alt bliver udtalt. Du skal lære at tyde signaler på sindstilstande, hvis du har med en krebs at gøre. Mut surhed betyder, at hun føler sig forkastet. Klynger hun sig til dig, betyder det, at hun har behov for forsikringer. Jamren, at hun har ondt af sig selv i dag. Surmuleri, at hun ikke føler sig værdsat. Dette er blot humørgriller!

Iagttag en Krebsekvinde under et selskab, når hun får øje på en mand, hun føler sig tiltrukket af. Gå direkte til sagen og begynde en samtale? Aldrig. Hun vil bevæge sig rundt i rummet og omhyggeligt ignorere det ønskede objekt. Hun vil sludre begavet med enhver inden for rækkevidde. Men direkte at tage initiativet? Aldrig. Det ville udsætte hende for at blive afvist, ydmyget eller at se latterlig ud.

kopieret fra www.sol.dk

Karakteristika for Krebsen
Tegnet er styret af månen. Fysisk er det knyttet til bryst og mave. Det siges at have en feminin natur, og krebsen er derfor mere modtagende i sin energi. Det er et vandtegn, og dermed er det forbundet med det emotionelle og det instinktive. Det er også et kardinaltegn, hvilket betyder, at planeter i dette tegn vil udtrykke dem på en meget dynamisk facon - dette gør sig særligt gældende, når det drejer sig om omsorg og beskyttelse. Krebsens tegn knytter sig til moderlige og familiære egenskaber. Krebsen har et meget sensitivt sind indadtil, men er også meget hemmelighedsfuld af natur. Loyalitet og nære relationer, sentimentalitet og en fasthængen i fortiden er alle karakteristika for krebsens tegn. Planeter i dette tegn vil ofte afspejle et sårbart og oversensitivt sind. Krebsens sind vidner også om en tendens til besiddertrang og følelsesmæssig omklamring. Ikke desto mindre besidder krebsen også en stærk intuition og dybe følelser. Der er en tæt tilknytning til hjemmet og en miljøbevidsthed. Planeter i krebsens tegn kommer klarest til udtryk i forbindelse med hjemmet og familien.


Temperament: Krebsen er følelsesbetonet, omsorgsfuld, beskyttende og manipulerende. Deres humør svinger meget og mange Krebs (også mænd) er meget påvirket af månens faser. De er ret reserverede, generte og kan føle sig meget såret (mor er ikke vred, mor er skuffet). På grund af at de er så sensitiv, foretrækker de altid at have en vis ydre skal af kontrol for at beskytte sit bløde indre. Da de er subtilt manipulerende og faktisk har en meget stærk vilje, opnår de som regel det, de ønsker. Andre kan nogle gange se dem som en nærtagende, selvmedlidende, konfliktsky og evigt bebrejdende Mor (også hvis du er mand). Dating : Som Krebs gælder det ikke om at komme først. Hvorfor have travlt, når man er sikker på at vinde? Ganske langsomt overgiver deres udkårne sig til krebsens blide charme og hjælpsomme, forstående varme. Og de vil tage ham/hende ind i deres beskyttende, altfavnende favn og forkæle dem indtil de smelter. Krebsen forelsker sig langsomt, fordi det tager lang tid for krebsen at komme til at stole på nogen. Men andre falder let for dem, fordi de virker som om de forstår alle og fordi de har en evne til at fornemme, hvordan deres kæreste kan lide at blive rørt ved. De vil helst bo sammen med kæresten, for hjemmehygge er den bedste form for hygge i krebsens øjne. Og deres hjem er som regel et rart sted at være, bl.a. fordi de er rigtig god til at lave mad. Tryghed er nøgleordet her og familie, børn og dynehygge på sofaen foran fjerneren.

 Tips til partneren: Din krebsekæreste har brug for ofte at få at vide eller mærke, at du elsker ham/hende. Krebs har meget let ved at give men sværere ved at modtage kærlighed, så lad være at blive forvænt og prøv at give så meget du kan igen.

 Passer bedst med: Tyr, Jomfru, Skorpion, fisk., Krebs

 

^ _ ` b c d e f g h i