Kahlil Gibran

Den libanesiske digter og maler Kahlil Gibran (1883-1931) der er verdensberømt for sin bog Profeten blev født i Bsharri i Nord Libanon.
 

 

Om Kærlighed
 Da sagde Almitra: Tal til os om Kærlighed.


Og han løftede sit hoved ud over folkeskaren, medens stilheden sænkede sig over den.

Og med kraftfuldt røst begyndte han at tale:


Når Kærligheden kalder jer, følg den.

Er dens vej end stejl og stenet.
 

Og favned I af dens vinger, da giv jer hen til den.
 

Skulle I end såres af det sværd, der er skjult i dens vingefjer.
Og når den taler til jer, tro den. Om end dens røst skulle sønderrive jeres drømme,

som nordenvinden forøder havens blomster.


Thi ligesom Kærligheden kroner jer, skal den også korsfæste jer.


Ligesom den øger jeres vækst, skal den også sørge for jeres beskæring.


Ligesom den hæver sig til jert højeste og kærtegner jeres spædeste kviste,

der sitrende strækker sig mod solen.

Således skal den også nedstige til jeres rod og ruske dens klamrende fæste i dybet.
 

Som markens neg sanker den jer til sig.
Den tærsker for at gøre jer nøgne.
Den sigter jer for at rense jer for avner.
Den kværner jer til hvidhed.
Den ælter jer, til I er smidige; og da overlader den jer til sin hellige ild,

at i kan blive helligt brød til guds hellige gæstebud.
 

Alt dette skal Kærligheden gøre imod jer,

at I må kende hjertets hemmeligheder og ved dette kendskab blive en del af livets hjerte


Men dersom I af angst kun vil søge Kærlighedens fred og Kærlighedens glæder,

Da var det bedre for jer, om i dækker jeres nøgenhed og begiver jer bort fra Kærligheds tærskelo,

til den omskiftelighedens verden, hvor i skal le, men ikke ag jeres latter, og græde, men ikke af jeres tårer.
Kærligheden giver intet andet end sig selv og tager kun fra sig selv.


Kærligheden besidder ikke og vil ikke besiddes; Thi for Kærligheden er Kærlighed alt.


Når i er opfyldt af Kærlighed, sig da ikke:

"Gud har taget bolig i vort hjerte", men snarere skal I sige: "Vi dvæler i guds hjerte"


Og tro ikke, I kan bestemme kærlighedens kurs:

Thi dersom Kærligheden finder jer værdige, skal den bestemme jeres kurs.
 

Kærligheden har intet andet begær end at opfylde sig selv.
 
Døden
Da tog Almita til orde og sagde: Vi vil nu spørge dig om døden.
Og han svarede:
I vil kende dødens hemmelighed. Men hvorledes skal i finde den, med mindre i søger den i livets midte? Uglen, hvis øjne er bestemt for mørket, kan ikke afsløre lysets mysterium. Ønsker i virkelig at skue dødens ånd, da må i åbne hjertet vidt mod livets legeme. Thi livet og døden er èt, ligesom floden og havet er èt.
I dybet af jeres håb og længsler ligger jeres tavse viden om det hinsidige. Og som frø drømmende under sneen, drømmer hjertet om forår. Hav tillid til drømmende, thi i dem er porten til evigheden skjult. Jeres frygt for døden er blot hyrdens skælven, når han står foran tronen og venter på, at kongen skal lægge sin hånd hædrende på ham. Er hyrden ikke bag sin skælven opfyldt af glæde over at han skal bære kongens tegn? Men er han ikke så meget mere opmærksom på sin skælven
Thi hvad er det at dø, andet end at stå nøgen i vinden og at smelte sammen med solen? Og hvad betyder det, at åndedrættet ophører, andet end at det frigøres fra sin livløse rytme og kan opstå og udfolde sig og ubetynget søge mod gud?
Kun når i drikker af stilhedens flod, skal i virkelig synge. Og når i har nået bjergets tinde, da først skal jeres opstigning begynde. Og når jorden gør krav på jeres ben, først da skal i rigtigt danse.
 

 

Om Parforhold

"Da talte Almitra atter og sagde: Og hvad om ægteskab, herre?
Og han svarede:
Sammen blev I født, og sammen skal I forblive.
Når dødens hvide vinge øder jeres dage, skal I forblive sammen,
ja, sammen skal I forblive endog i Guds tavse erindring.
Men lad, der være afstande i Jert samvær.
Og lad himlens brise danse imellem jer.
Elsk hverandre, men gør ikke kærlighed til en forpligtelse,
Snarere skal den være som vuggende vande mellem sjælenes kyster.
Fyld hinandens bæger, men drik af hver sit.
Giv hinanden af jert brød, men spis ikke af samme skive,
Syng og dans tilsammen og vær glad, men lad dog hinanden alene.

Ligesom luttens strenge er alene, om end de sitrer med samme melodi.
Giv jeres hjerter, men ikke som hinandens besiddelse?
Thi kun livets hånd kan rumme jeres hjerter.
Og stå, sammen, men dog ikke for nær hinanden;
Thi templets søller er adskilt,
Og cypressen og egetræet vokser ikke i hinandens skygge."

 
Lad der ikke være noget andet formål

med venskab end åndens højnelse

Kahlil Gibran

    
 

Elsk hverandre, men gør ikke kærlighed til en forpligtelse,

 fyld hinandens bægre, men drik af hver sit.

Kahlil

  
   

Din ven er dine opfyldte længsler

Han er din mark, som du tilsår den

Kærlighed og høster med takkebøn

Og han er dit bord og dit ildsted.

Thi du kommer til ham med din hunger og 

du opsøger ham for at finde fred

                    Kahlil Gibran

Kærlighed besidder ikke og vil ikke besiddes. 

Thi for kærligheden er kærlighed alt

Kahlil

    
  BUE OG PIL.

(Forholdet mellem forældre og børn )

Jeres børn er ikke jeres børn.

De er sønner og døtre af livets længsel mod

sig selv

De kommer ved jer , men ikke af jer.

Og selv om de er hos jer, tilhører de jer ikke.

Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke

jeres tanker.

Thi de har deres egne tanker.

Deres legemer kan I yde husly, men ikke

deres sjæle;

Thi deres sjæle dvæler i huset af i morgen,

som I ikke kan besøge , end ikke i jeres

drømme.

I kan stræbe efter at blive som de ; men søg

ikke at danne dem i jert eget billede.

Thi livet bevæger sig ikke baglæns og

dvæler ikke ved det forgange.

I er buerne , hvorfra jeres børn udsendes

som levende pile.

På uendelighedens bane har bueskytten

målet for øje, og han spænder jer med al

sin styrke , at hans pile må bevæge sig

hastigt og langt.

Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin

hånd;

Thi ligesom han elsker den flugtende pil,

således elsker han også buen, der bliver

tilbage.

Kahlil Gibrans "Profeten "

  

Kahlil Gibran